Allehelgensdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirkeårets
liturgiske farver
  Advent
  Jul
  Stefan
  Nytårsdag
  Helligtrekonger
  Fasten
  Mar. Beb.
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påske
  Store bededag
  Kr. Him.
  Pinse
  Trinitatis
  Trinitatis-tiden
  Allehelgen

Allehelgensdag (tidl. også Hellemisse) er i den danske folkekirke den 1. søndag i november.[1]

Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne "ekstra" dag.

I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved på allehelgensdag at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet.[1]

Traditionelt, i Danmark frem til Helligdagsreformen af 1770 og stadig i den katolske kirke, ligger dagen på selve 1. november,[1] mens det i Sverige er mere kompliceret: Der er ingen, der har navnedag den 1. november, dagen hedder blot Allhelgonadagen. Til gengæld er det helligdag, Alla helgons dag, lørdagen før den første søndag i november. Den første søndag i november er så Söndagen efter Alla helgons dag, men kaldes også Alla själars dag.

Aftenen før allehelgensdag er ifølge dansk tradition allehelgensaften.[1]

Fra Angelico, Kristi forløbere med helgener og martyrer, 1420'erne


Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilde[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d Allehelgen mindes vi de døde Arkiveret 23. marts 2013 hos Wayback Machine folkekirken.dk

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]